Om
Jeg begyndte at interessere mig for astrologien i begyndelsen af 1994, egentlig af uforklarlige årsager. Der skulle en del bøger og en stor mængde horoskoper til at “overbevise” mig, for hele tanken om, at der findes denne form for orden og system, var ubegribelig.
I 1996 blev jeg færdig med min astrologiske uddannelse på AstrologSkolen og i 1997 læste jeg øjebliksastrologi hos den engelske astrolog Olivia Barclay, som vakte min interesse for den klassiske, traditionelle astrologi. Det er den form for astrologi, som jeg er mest fascineret af den dag i dag.
Jeg arbejder også som brevkasseredaktør på SOL, hvor jeg har besvaret adskillige spørgsmål ved brug af øjebliksastrologi.
Med venlig hilsen,
Martina Augustinova
