Finder vi en anden bolig?

Spørgsmålet lyder:
- Jeg er efter flere års adskillelse sammen med mine nu voksne børns far. Vi er glade for hinanden og vil gerne fortsat være sammen. Jeg ønsker mig brændende en rummelig fælles ejerbolig, hvor der er plads til hver vores interesser, og samtidig en base hvor vi kan samle børn og venner. Hvordan er udsigterne til at dette vil manifestere sig? Hvad skal der til? Er det muligt at det bliver i nærheden af hvor vi bor nu?

Dette spørgsmål har endnu ikke et baggrund i virkeligheden og er det er derfor svært at tolke det efter almindelige regler for spørgsmål om bolig. Der er ikke blevet taget noget initiativ endnu.

De fleste spørgsmål om bolig lyder ”får vi købt huset” eller ”får vi solgt huset” og samme regler gælder også, hvis det drejer sig om leje og fremleje.

I spørgsmål om køb og salg af fast ejendom er kontakt (aspekt) mellem køberen og sælgeren det afgørende. John Frawley siger, at kvadrat mellem Lord1 og Lord7 er ofte det bedste man kan få og oppositioner er ikke usædvanlige, fordi processen er så opslidende.

Horoskop: Finder vi en anden bolig?Selve boligen er 4. hus (Lord4) og prisen er 10. hus (Lord10). Det er ikke nødvendigt med aspekter mellem Lord1 og Lord4, men i spørgsmål om køb af en nyt hjem er gode receptioner er mellem Lord1 og Lord4 altid et plus.

Horoskopet:

Spørgeren er som altid Lord1. Månen er gået helt over på den anden side af horoskopet og er dermed i eksil. (Månen hersker i Krebsen og i horoskopet er den i Stenbukken).
Når Lord1 er placeret i tegnet af Lord7, så er den altid i eksil og det gør den ekstra sårbar, også når spørgsmålet vedrører de klassiske emner som parforhold. Men når Lord1 står præcis på 7. husspids, så har den kontrol over 7. hus.

Månen er altså placeret præcis på 7. husspids og i trigon til Lord7 (Saturn). Det vil jo være skønt, hvis spørgeren havde et bestemt hus og en bestem hushandel i tankerne, for så havde vi en perfekt kontakt mellem køberen og sælgeren.

Månens placering får mig til at tænke på, at parforholdet spiller en vigtig rolle i spørgsmålet, selv om det ikke er blevet “sagt højt”.

Hvis spørgsmålet lød: “skal vi blive hvor vi er, eller flytte i et andet hus”, så vil 7. hus også have en anden betydning.

I spørgsmål om hvorvidt man skal blive hvor man er, eller vælge en ny retning, viser første hus den nuværende situation og syvende hus viser, hvordan tingene ville være, hvis man valgte den nye vej. Siden Saturn (Lord7) er bedre stillet end Månen (Lord1), så ville man svare, at et nyt hus vil være en god idé.

Siden Månen er allerede placeret på 7. husspids, så er spørgeren i forvejen besluttet om, at hun ikke vil blive hvor hun er, men vil flytte. Hun kan godt handle (placeret på 7. husspids), men har begrænsede ressourcer (Månen i fald).

Lad os se på 4. hus, som er ens hjem og fast ejendom. Lord4 er Merkur i 11. hus. I den moderne horarastrologi glemmer man ofte, at 11. hus viser blandt andet “håb og ønsker” og Merkurs placering understreger, at huset er noget spørgeren håber på at få - et ønskehus.

Saturn er placeret inde i 4. hus. Saturn er retrograd (bevæger sig baglæns) og det gør den lidt suspekt. Men det betyder også, at den går Månen i møde. Men hvem er Saturn?
Hvis spørgeren havde et bestemt hus i tankerne, så vil Saturn være enten sælgeren eller udlejeren. Siden jeg ikke har flere oplysninger, så må mit bedste gæt være, at det er spørgerens partner.

Månen forlader trigon til Merkur (bolig) og bevæger sig mod trigon til Saturn (partner). Merkur danner selv snart trigon til Saturn. Hvis Merkur ikke dannede aspekt til Saturn, så ville det være en klassisk overførelse af lys (Månen bærer Merkurs energi videre til Saturn). Her bekræfter og forstærker aspekterne den forbindelser, der er mellem spørgeren, hendes partner og boligen.

Min tolkning vil være, at det nye hus er spørgerens idé, men hun bliver nødt til at involvere sin partner noget mere, også fordi hendes ønske om et nyt hus nok er opstået på grund af ham.

Merkur er i Tyrens tegn, Jomfruen er på 4. husspids – begge tegn peger på en bolig ude på landet, en gård måske? Muligvis et dobbelt hus. Merkur i 11. hus viser retning syd- syd-øst, altså sydpå og lidt østpå.

Svar til spørgeren:

Der er gode tegn på, at I finder drømmehuset. Det er dog vigtigt, at din partner bliver involveret noget mere i projektet, fordi det er meget sandsynligt, at han får mere held med at finde huset og klarer de praktiske opgaver bedre. Jeg vil mene, at det drejer sig om et hus ude på landet, i retning mod syd og øst.

Skriv en kommentar

Sig din mening...og hvis du gerne vil have dit billede med, så få en gravatar!