De 12 huse - 1. og 7. hus
1. hus
Grundlæggende betydning: liv, helbred, vitalitet. Temperament og adfærd. Mentalitet, udseende.
Horarastrologi: spørgeren. I konkurrencer den person/gruppe spørgeren støtter. Hvis spørgsmålet involverer flere personer (vi - mig og min partner, mit hold osv.)
Krop: hovedet, ansigt
Mundan astrologi: almindelige mennesker, landets tilstand.
Søgsmål: den, der har startet sagen. I horoskoper lagt for retsagens start: den udøvende magt, anklagemyndighed.
Begivenheder: den, der har taget første skridt. I spørgsmål om handel er 1. hus køberen eller ham, der først kommer med et forslag.
Farver: lyse og blege farver.
Planeter: Merkur er stærk i 1. hus (på engelsk bruger man ordet “joy”, dvs. 1. hus er Merkurs lykke eller glæde). William Lilly: Merkur hører i 1. hus, fordi den repræsenterer hoved, tunge, hukommelse. Stærkt placeret Merkur i 1. hus betyder dygtige talere.
Retning: øst
1. hus er et kardinalt hjørnehus, maskulint, dag-hus.
7. hus
Grundlæggende betydning: ægteskab og alle former for partnerskab. Partneren. Synlige fjender, søgsmål, krig. Kontrakter og aftaler.
Horarastrologi: kærlighed og kærlighedsforhold i alle former, både når spørgsmålet gælder faste partnere og dem, man har en affære med. At placere “løse forhold” i 5. hus er en moderne opfindelse, som aldrig er blevet anvendt i den traditionelle astrologi. Derfor: alle partnere er 7. hus. Når situationen involverer en fast partner og en, spørgeren har en affære med, så vil spørgsmålet vise, hvilken af dem spørgeren faktisk spørger om. Ifølge John Frawley er i denne slags spørgsmål den faste partner ofte Saturn (lyseslukker).
Alle slags partnere: sælger eller køber, éns arbejdskolleger. Behandlere - læge i spørgsmål om sygdom. Astrolog, som tolker horoskopet. Personer, man ikke kan placere i andre huse.
Alle mennesker, som er på flugt. Tyve. I spørgsmål om hvorvidt man skal fortsætte med det nuværende (blive hvor man er) eller skifte retning, er 7. hus den nye mulighed.
Krop: fra navlen til toppen af benene. Reproduktive organer. Bækken.
Søgsmål: modstander. I retsagens påbegyndelse - den sagsøgte/anklagede.
Mundan astrologi: fjender, modstandere. Fanger på flugt. Krig eller fred. Aftaler med andre lande.
Farver: sort og meget mørkt.
Retning: vest
7. hus er et kardinalt hjørnehus, maskulint, nat-hus. Stærkt, fordi det danner en opposition til ascendanten og kan dermed skade spørgeren.
